| Marie Glas - et arbejdende værksted der skaber og sælger glaskunst |
|
Klik for stort billede.
Marie Glas - Glasværksted der skaber og sælger glaskunstEt stort udvalg af min unikke glaskunst udstilles her i Butik og Galleri Hvirvelkærgård. Glaskunst - Et gammelt håndværk At arbejde med glas er et gammelt håndværk, som jeg til stadighed fascineres af, selv efter flere års arbejde med materialet. Glassets liv, lys, varme og egen vilje giver udfordringer i mit arbejde med at forstå dets muligheder og begrænsninger. Glas der smelter sammen eller former sig efter en skabelon til smukke lysestager, fade eller andet glaskunst, er i sig selv en meget spændende proces, men viderebearbejdningen, hvor jeg f.eks. monterer glasset i granitsten, eller sammensætter det med andre materialer, er også en vigtig del af mit arbejde og er med til at fuldende min glaskunst. Populær gaveidé til forældre eller bedsteforældreJeg tager gerne imod bestillinger, hvor du har mulighed for at være med i design og farvevalg. En populær gaveidé til forældre eller bedsteforældre er f.eks. at få lavet børnenes hånd- og fodaftryk i et fad eller vinduesophæng alt efter ønske. Find også den ideelle receptionsgave, hvor der eventuelt kan indgå et logo. Bjergmyntevej 14, 8800 Viborg Mobil nr.: 51351059 - E-mail: |









